Vestforsyning

Installationsflow – den rigtige løsning for Vestforsyning

Installationsblanket.dk lukker den 1. juli 2025, fordi en række store netselskaber trækker sig ud af samarbejdet.

Den besked ramte Vestforsyning i Holstebro. De store selskaber ønskede en mere omfattende løsning, der kunne integreres med andre systemer. Det behov havde Vestforsyning ikke, og selskabet tog derfor kontakt til Tankegang for at finde en løsning.

Vi har et godt samarbejde med Tankegang om montørappen til måleraflæsning. Så jeg ringede til Søren Winther og hørte, om Tankegang kunne være interesseret i at udvikle en løsning til vores kommunikation med elinstallatørerne, fortæller afdelingsleder Jørgen B. Andersen fra Målerservice i Vestforsyning.

Installationsflow
Resultatet blev den digitale platform Installationsflow, som Vestforsyning kunne sætte i drift i maj 2025.  Her logger de lokale elinstallatører ind, når de skal installere nyt, tage noget ned eller ændre i installationer. Så får Vestforsyning besked og kan håndtere og dokumentere dialogen med elinstallatøren, indtil opgaven er afsluttet.

Installationsflow tager udgangspunkt i den arbejdsgang, der er for installatøren og netselskabet. Opgaven er at gøre kommunikationen så nem og smidig som muligt for begge parter – uden at give køb på sikkerheden.

Testet i lukket miljø
Udviklingen af løsningen er foregået i et tæt samarbejde mellem Vestforsyning og Tankegang. Vestforsyning har forklaret proceduren og beskrevet behovene og Tankegang har designet og kodet. Inden premieren har Installationsflow været testet grundigt i et lukket miljø.

Der dukker sikkert noget op, når vi er i fuld drift. Sådan er det med it-løsninger. Her er Tankegang pragmatisk. Vi ringer bare og så retter de til, hvis det er muligt. Der er ikke en masse overflødigt papirarbejde, konstaterer Jørgen B. Andersen.

Andre kan koble sig på
Han mener, Installationsflow kan dække behovet hos en række mindre og mellemstore netselskaber. Tankegang og Vestforsyning har aftalt, at andre selskaber kan koble sig på Installationsflow, så de får en pålidelig og testet løsning, der er nem for både selskabet og elinstallatørerne i lokalområdet. 

Installationsflow – den rigtige løsning for Vestforsyning

Vil du vide mere?

Søren Borup Winther

Telefon: 53731211