Gå til hovedindhold

Ny forsyning – KLAR Forsyning

Kunden
Energiforsyningen Køge og Greve-Solrød Forsyning

Udfordringen 
De to forsyningsselskaber planlagde en fusion og havde sat et stort planlægningsarbejde i gang for at nå i mål fra 1. januar 2017. Udgangspunktet var navnet Køge Kyst Forsyning, men ledelsen ønskede et alternativ til navnet, som ikke var bundet til en snæver geografi.

Processen
Tankegang holdt en proces med ledelsen i de to selskaber, hvor vi drøftede kriterier for et nyt navn samt mål, former og farver.


Her blev ønsket:
-    Et navn, som signalerer driftssikkerhed, professionalisme, enkelhed og miljørigtige løsninger
-    Et dansk navn, som er til at forstå 
-    Et navn, hvor hjemmesidedomænet er ledigt
-    Et navn, der er nemt at kommunikere og knytte historier til

Løsningen
Tankegangs ordmager fyldte 4 sider i sin notesbog og fandt frem til navnet KLAR Forsyning.


KLAR signalerer:
-    Klart vand (rent miljø)
-    Parathed – vi yder service til borgerne
-    Klar tale – let at forstå
-    Klar ledelse – korte kommandoveje og klare mål

Designet skulle leve op til navnet og blev derfor KLAR med store, klare bogstaver og nogle klare grønne og blå linjer, som kan bruges på mange forskellige måder.
Ledelse, bestyrelse og medarbejdere tog straks navnet til sig, og i dag er KLAR Forsyning kendt af kunderne og i branchen.
Navnet er en daglig forpligtelse for ledere og medarbejdere og er med til at sætte en retning for selskabet.

Kontakt 
Stener / 53 73 12 02 /stener@tankegang.dk
 

About