Gå til hovedindhold

Grøn – blå strategi i Roskilde

Kunden
Roskilde Kommune
 
Processen
Inddragelse i en ny grøn – blå strategi, der beskriver Roskilde Kommunes arbejde med og for naturen de kommende år. Roskilde Kommune ønskede en bred involvering internt i kommunen, så strategien ikke blot havde ejerskab i By, Kultur og Miljø. Desuden ønskede kommunen at høre mange borgere og at arbejde sammen med borgere om at skabe indhold til strategien.
 
Løsningen
Tankegang designede sammen en inddragelsesproces i tre faser: 1. Input 2. Samskabelse 3. Præsentation.
Input: Vi koblede os på 7 arrangementer, der i forvejen var planlagt i Roskilde Kommune, og som dækkede alle arbejdsområder i kommunen. Her fik vi input fra borgerne på 7 forskellige måder, afhængig af målgruppen.
Samskabelse: 50 aktive borgere og 10 ansatte og politikere arbejdede videre med inputtene på en workshop en søndag i et naturcenter. Her producerede de idéer og visioner under fire overskrifter.
Præsentation: Tankegang formidlede idéer og visioner fra workshoppen på plancher, som fire af de aktive borgere præsenterede for kommunens klima- og miljøudvalg. Her fik de en kort debat om ideerne og en masse ros fra politikerne.
Materialet er krumtappen i den nye strategi, som Roskilde Kommune skriver færdig og senere forelægger for byrådet.

About