Begynd med børnene - og nå forældrene
Børn ændrer forældrenes adfærd
Forældre lytter, heldigvis, meget til deres børn og er optaget af, hvad de tænker og tror på.
Så skal man få de vaneprægede og til tider stædige voksne til at sortere affald, spare på vandet eller køre mindre i bil, er det en rigtig god idé at begynde med børnene og derigennem påvirke forældrene.
Tankegang har taget idéen om at gøre børn til ”influencere” til sig, og er derfor begyndt at udvikle koncepter i samarbejde med børn.
”Vi tror på, at børn tager ny viden med sig hjem til middagsbordet, hvis de har noget fedt at fortælle forældrene - og børnene selv er de bedste til at finde på det fede”, siger Lonnie Espersen, Art Director hos Tankegang.
Designtænkning
Den kreative metode ’designtænkning’ lægger til grund for at involvere børn i processen. Metoden har flere af de ansatte hos Tankegang lært på kursusforløbet Play User Lab hos Capital of Children.
Når man inddrager børn i en designproces, oplever man at gå fra orden til kaos og fra kaos til magi. Blandt meget andet
• gør børn den kreative proces mere sprudlende og uforudsigelig
• bliver budskaberne skarpere, da det er børn, der taler til børn
• forstår børn at simplificere kompliceret materiale og gøre det underholdende
”I Tankegang tror vi på devisen ”børn ved bedst” og den tro har flyttet kreative bjerge” bemærker Lonnie Espersen, Art Director hos Tankegang.
Designtænkningen også resulteret i kortere og mere effektive designprocesser, og dermed hurtigere leverance til kunderne.
”Når vi kommer hurtigere i mål med nye koncepter, bliver det hurtigere omsat til handling ude blandt borgerne, og det er jo hovedsagen” Lotte Mertz Winther, partner i Tankegang.
Skrald har talent
Tankegangs nye læringskoncept ´Skrald har talent´, er udviklet i samarbejde med børn med henblik på at give skoleelever rundt om i de danske kommuner en forståelse for affaldets cyklus fra skrald til genanvendelse.
Konceptet er konkret lavet ved, at en 4. klasse på BillundSkolen, har fået lov til at smide alle de idéer på bordet, som de synes, er allersjovest at lave på en genbrugsplads.
Idéerne er derefter reduceret ned til en visuel brugerrejse, hvor forløbet og opgaverne er skitseret. Brugerrejsen er til slut blevet kreativt og kritisk evalueret af knap 15 kunder fra kommuner rundt om i Danmark.
”´Skrald har talent´ er blevet et legende og sjovt koncept, som har fokus på samarbejde og læring. Og den viden, som eleverne får skrabet sammen på genbrugspladsen, tager de forhåbentlig med hjem til deres familie.”, siger Lotte Mertz Winther, partner i Tankegang.
Alt i alt har kombinationen af designtænkningen og viden om børns påvirkning af voksne, været udslagsgivende for, hvordan og hvor meget børn og unge inddrages i udviklingen af designkoncepter hos Tankegang.
Det har for alvor fået Tankegangs øjne op for, hvor stor en kreativ ressource børn og unge er og hvor spændende, udfordrende og udviklende det er at arbejde sammen med denne målgruppe.
”Vores børn er fremtiden, og derfor skal de være med til at skabe den”, fastslår Lotte Mertz Winther.