Tjek & Tjen - 24 siders ny energi

Tjek og Tjen er titlen på et projekt med at få villaejere i Frederikshavn Kommune til at energirenovere huset i stor eller lille skala.

Projektet fokuserer på den energigevinst, der er i langt de fleste ældre boliger. Alene i Frederikshavn Kommune er der 16.000 huse fra før 1980. Et af midlerne i kampagnen er et idé-magasin om energirenovering, som Tankegang har udviklet, skrevet, fotograferet, designet og sat op i dialog med Energibyen (Frederikshavn Kommune).

På 24 sider fortæller husejere om deres store og små projekter. Det er blandt andet isolering, pillefyr, jordvarme og en husstandsvindmølle. Der er også en reportage fra den nye energisti i Frederikshavn og en test af to elbiler. Og så er der en opskrift på at bruge tilbuddet om Bedre Bolig samt et opslag med overskriften "Energirenovering for fattigrøve"

Den røde tråd i magasinet er gode råd fra husejer til husejer. Der er god identifikation i at læse om jordvarme, når det er en familie, der fortæller om sine egne erfaringer med den energivenlige opvarmningsform.

Magasinet omdeles til villaejere i hele kommunen og er delvist finansieret af annoncer.

Her er vi også
Claus G
12. Oct 2017
Næstved kommune
Claus G
10. Oct 2017
Rudersdal kommune
Claus G
10. Oct 2017
Halsnæs forsyning