Tankegangs Unge-laboratorium stikker fingrene i haveaffald

En ganske almindelig onsdag i april myldrede 26 engagerede skoleelever med smartphones i skudhøjde ind i Tankegangs lokaler. Missionen var at teste et nyt undervisningsmateriale om haveaffald, som Esbjerg Kommune og Tankegang har udviklet sammen. 

Skoleeleverne var fra Tankegangs Unge-laboratorium, som består af elever fra Frederikshavn Kommunes 10. klassecenter. Med stor begejstring stak de fingrene i haveaffaldet, løste opgaver om affald og interviewede affaldsnørderne i Tankegang. Til slut producerede de 6 små sjove og meget kreative film om haveaffald.

I workshoppen deltog også elevernes klasselærer Annette Schjørring, kommunikationsmedarbejder Kristine Bisgaard fra Esbjerg Kommune og oplevelsesdesigner Nicoline Pedersen fra Tankegang. 

Resultatet af dagen blev en komplet og meget overskuelig lærervejledning til et projektforløb om haveaffald for elever på 7., 8. og 9. klassetrin. Indholdet er designet, så medarbejderne i Esbjerg Kommune let kan skifte haveaffald ud med andre typer affald. På den måde har kommunen et materiale, som kan bruges mange år ud i fremtiden i forbindelse med den årlige skolekonkurrence om affald. 

Og så kan vi da lige tilføje, at eleverne i Ungelaboratoriet nikkede ja til, at caféburgerne var en acceptabel erstatning for den sædvanlige madpakke. 

 

Her er vi også
Claus G
12. Oct 2017
Næstved kommune
Claus G
10. Oct 2017
Rudersdal kommune
Claus G
10. Oct 2017
Halsnæs forsyning