Sortér på livet løs

 

 

En frisk dame med orange hår jonglerer med affaldet og rammer den rigtige beholder hver gang. Damen er Hedensted Kommunes nye indpisker på affaldsområdet. På plakater, i en folder og i en lille film dukker hun op og forklarer med store armbevægelser, hvordan man sorterer mest muligt affald til genbrug. 

I 2020 skal halvdelen af alt husholdningsaffaldet i Danmark gå til genbrug. For at nå målet har Hedensted Kommune valgt at fokusere på 6 typer affald, der kan bruges igen og igen. Nemlig pap, papir, glas, metal, hård og blød plast. 

Tankegang og Hedensted Kommune har i samarbejde udviklet kampagnen med den jonglerende dame. Sloganet for kampagnen er ’Sortér på livet løs’ med tilføjelsen ’gør genbrug til en god vane’. Med kampagnen gør kommunen på en sjov og uformel måde opmærksom på, at det er vigtigt at sortere så meget affald som muligt til genbrug.  

Se filmen her:

https://www.youtube.com/watch?v=XUjUvszpuOY&feature=youtu.be

 

 

 

Her er vi også
Claus G
12. Oct 2017
Næstved kommune
Claus G
10. Oct 2017
Rudersdal kommune
Claus G
10. Oct 2017
Halsnæs forsyning