Klat ikke med tyggegummiet
Kampagne til Randers Kommune for at sikre, at tyggegummiklatterne ikke ender på gaden. Anledningen var indvielsen af den nyrenoverede Østervold midt i Randers. Kommunen ønskede at forhindre, at den nye flotte belægning i løbet af kort tid blev fyldt med mørke tyggegummipletter. Kampagnens visuelle blikfang var en stor lyserød tyggegummiklat, som gik igen på alle medier. Den var på fliser, plakater, pjecer til butikkerne samt på klistermærker. Kampagnen blev skudt i gang med en tyggegummispyttekonkurrence, som formanden for teknisk udvalg stod i spidsen for.




