+45 53 73 12 23

Michael Røntved Dahl

Min kone, Sanne, og jeg er født og opvokset i Frederikshavn. Vi har netop bosat os i hjembyen efter adskillige år udenbys og udenlands. Sammen har vi Thor på 5 år og Lau på 1½ år. I over 11 år har jeg haft en lærerig, spændende og udfordrende tid i forsvaret. Ønsket om at prioritere familie højere, samt at dyrke mine kreative sider, triggede mit karriereskifte. Jeg brænder for det aparte, det nye, og det, som skiller sig ud. For mig er alle medier interessante, dog har jeg en forkærlighed for projekter, i hvilke der indgår animation, lyd og interaktion. I min fritid bygger jeg Lego med sønnen, tegner og maler. Jeg holder kroppen ved lige med styrketræning og hovedet med bøger og aviser.