Grænselandets nye turistattraktion

Søndag den 14. juni gik Dannebrog til tops langs Kongeåen. Her indviede lokale ildsjæle, Vejen Kommune og en række samarbejdspartnere grænselandets nye turistattraktion – Kongeåstien.

Det er en markeret trampesti, som går langs store dele af Kongeåen. I Vejen Kommune er det en strækning på ca. 25 kilometer. Lokale borgerforeninger tog initiativet tilbage i 2007, og projektet har fået støtte fra blandt andet A. P. Møller fondene og Grøn Vækst.

Kongeåen er et stykke dramatisk Danmarkshistorie. En strækning af åen var landegrænse mellem Danmark og Tyskland efter nederlaget i 1864 og frem til Genforeningen i 1920. På den smukke vandretur kommer man forbi mindesmærker, rød-hvide broer og andre synlige markeringer af danskheden.

I årene før var Kongeåen toldgrænse, og der er adskillige historier om opfindsomme smuglere, der har narret toldere på kreativ vis.

En tur langs Kongeåen byder også på naturoplevelser. Der er isfugle og oddere, og der er spændende naturtyper som overdrev og vådenge.

Læs om alt dette og meget mere på hjemmesiden www.kongeaastien.dk, som Tankegang har udviklet, designet og programmeret.

Vi har også lavet den tilhørende app, hvor du hele tiden kan få de historier, der er tættest på dig. Der er også information at hente på skilte langs ruten, som Tankegang har designet og skrevet tekster til.

Her er vi også
Claus G
12. Oct 2017
Næstved kommune
Claus G
10. Oct 2017
Rudersdal kommune
Claus G
10. Oct 2017
Halsnæs forsyning