Godt på vej med Godt på vej

Hvis du sidder i kørestol eller blot er dårligt gående, er det guld værd at vide, hvor du kan parkere tæt på centrum, og hvor i gågaden du finder butikker og restauranter, der er tilgængelige for handicappede. Den service tilbyder Køge Kommune nu til både turister og fastboende i kommunen.  

På en ny app ’Godt på vej’ til mobilen kan den gangbesværede let og hurtigt finde handicapparkeringspladser, handicaptoiletter og butikker uden trapper og høje dørtrin. Rigtig mange mennesker har i dag en smartphone med i lommen eller tasken, og den lille lommecomputer er derfor en oplagt platform til hurtig information, når vi er på farten. 

’Godt på vej’ er en web-app, som er uafhængig af enhedens styresystem, og den fungerer både på smartphones og tablets. Når du søger på en kategori, dukker et kort op på skærmen med de nærmeste steder og afstanden til dem. Klikker du på et af stederne, får du yderligere oplysninger og en kørevejledning. Appen har desuden en infoknap med generel information om tilgængelighed i Køge Kommune. 

Du henter ’Godt på vej’ her:

https://play.google.com/store/apps/details?id=dk.tankegang.koege

https://itunes.apple.com/dk/app/godt-pa-vej/id1006631665?mt=8

 

 

 

 

Her er vi også
Claus G
12. Oct 2017
Næstved kommune
Claus G
10. Oct 2017
Rudersdal kommune
Claus G
10. Oct 2017
Halsnæs forsyning