Borgere på juleindkøb hørte om bioaffald

Slagelse Kommune ønsker, at langt flere madrester, kartoffelskræller og grøntsager havner i køkkenposen til bioaffald. Det fik i december kommunen til at gå ud i byen og møde borgerne midt i juletravlheden. 

På centrale pladser i Korsør, Skælskør og Slagelse fik folk på juleindkøb information om, at det er vigtig at sortere bioaffaldet. Store beachflag og 50 biospande skabte opmærksomhed om budskabet, og en konferencier uddelte bioposer og postkort med en konkurrence om juleænder. 

På Instagram blev brugerne opfordret til at uploade sjove fotos af bioaffald, hvilket gav nogle overraskende og meget kreative bidrag til kampagnen. Budskabet blev desuden slået fast på plakater ved busstoppesteder og i en lille letlæst folder til samtlige husstande. 

Kampagnen kører videre i 2015 under sloganet ’Sortér for fremtiden’. Hovedbudskaberne er, at det er let at sortere bioaffaldet, og at det nytter. Formålet er også helt klart – der skal mere bioaffald i bioposerne fremover.  

 

Her er vi også
Claus G
12. Oct 2017
Næstved kommune
Claus G
10. Oct 2017
Rudersdal kommune
Claus G
10. Oct 2017
Halsnæs forsyning