– Nej nej, spaghetti skal ikke i kommodeskuffen

Carlo og hans far smider affald væk, men der er noget far har misforstået. Spaghettien havner i kommodeskuffen, og fiskebenet ryger op i tagrenden. Carlo tager sig til hovedet, for han har nemlig helt styr på, at madaffaldet skal i spanden under køkkenvasken.

Slagelse Kommune ønsker, at borgerne i fremtiden lægger meget mere madaffald i spanden til bioaffald. I samarbejde med Tankegang har kommunen skabt historien om Carlo, der viser sin far, hvordan man sorterer på den rigtige måde. Et lille hæfte med historien blev i december 2015 uddelt til alle børnehavebørn i kommunen.

Små affaldsambassadører
Med fortællingen om Carlo og hans far får de mindste viden om affald på deres eget niveau og med et glimt i øjet. Børnene lærer, at affald er noget, man sorterer og afleverer i bestemte beholdere. Det tæller også med, at børnene kan gå hen og blive ivrige ambassadører for korrekt sortering af affald i familierne.

Reklamefilm i biograferne
Carlo og hans far dukker også op i en lille film i biografernes reklameblok i skolernes vinterferie. Både bogen og filmen er en del af en stor kampagne, som skal flytte affald fra dagrenovation til genbrug. Målet er, at Slagelse Kommune i 2020 lever op til Miljøstyrelsens krav om, at mindst halvdelen af husholdningsaffaldet går til genbrug. 

 

Her er vi også
Claus G
12. Oct 2017
Næstved kommune
Claus G
10. Oct 2017
Rudersdal kommune
Claus G
10. Oct 2017
Halsnæs forsyning